GOD PLEJE

Det er vigtig du plejer dine læder- og træprodukter, så vil de holde årtier. Materialerne som er specielt udvalgt, bliver kun smukker over tid, men lidt pleje er nødvendig.

GODE RÅD OM LÆDERPLEJE

Du kan med fordel behandle dine nye læderprodukter med en lædercreme/balsam inden de tages i brug.
Til daglig rengøring er det tilstrækkeligt at bruge en hårdt opvredet blød og fnugfri klud i rent vand.
Læderprodukter bør støvsuges en gang om måneden (men pas på ikke at ridse).
Placer aldrig læderprodukter direkte op af varmekilder og beskyt dem mod direkte sollys, da det udtørrer læderet og nedbryder læderets egenskaber.
Tør straks op med en blød sugende klud, hvis du spilder, så du undgår skjolder og pletter.
Brug aldrig sulfo, benzin eller andre kemikalier på læder, da dette kan nedbryde og ødelægge læderet.
Læder er et naturprodukt og patineres derfor i brug. Det er ikke en fejl ved læderet, men kun naturligt.

GODE RÅD OM PLEJE AF TRÆ

Du kan med fordel behandle dine nye træprodukter med en olie inden de tages i brug.
·         Træet vedligeholdes 4 gange årligt eller efter behov med olie. Til den daglige rengøring anvendes natursæbe eller en natursæbe spray.

Rengøring, slibning og andre behandlinger af træ skal altid ske med træets åreretning.
Undgå at stille varme og fugtige ting direkte på træet, da dette kan give skjolder.
Undgå at placere dine træmøbler tæt ved stærke varmekilder, da det kan påvirke træet.
Husk på, at træ aldrig bør overdækkes permanent med lufttætte materialer i længere perioder.

Til dagligt kan du blot tørre dine ubehandlede og sæbebehandlede træoverflader af med en blød klud, som er opvredet i lunkent eller varmt vand – tør altid med årernes retning. Til en grundigere rengøring kan du bruge en sæbeopløsning bestående af 1/4 dl sæbespåner til 1 liter demineraliseret lunkent vand eller en trærens.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.